En stille julemorgen

Jeg klarede den... En 24. december, der jo alligevel kraevede sin kvinde at komme igennem. Okay det lyder maaske ogsaa lige vel dramatisk, men altsaa, naar man nu sidder helt alene i sin lejlighed...eller helt alene er saa heller ikke helt rigtigt, for jeg havde selskab af Colombo's STORSTE kakkerlak !!! Men altsaa, alene + kakkerlak, julegaver fra Lea og Fille, Skype med min mor som havde travlt med at lave risengroed til Ris a la mand'en og Skype med Anker som var i Kolsnap i land- og sneidyl sammen med resten af familien, saa kan man altsaa ikke andet end at blive lidt tung om hjertet. Naar man saa krydrer det med lidt toemmermaend og tropisk regnvejr, ja saa er det sulme bare ikke saa sjovt, vel !
Men, heldigvis skulle jeg paa farten op af eftermiddagen og selvom vi blev fanget i moegtraffik kaos ud af Colombo, saa fandt vi alligevel vej til Wallawwa, http://www.thewallawwa.com/, og her er altsaa bare skoent. Hvad mere er, saa havde de en ret pa menuen, der var saa julet, at det NAESTEN var lige i oejet: turkey med lidt juleagtig sauce, kartofler OG Jill have medbragt laekker austarlask roedvin! Saa der sad vi saa, langt om laenge og noed en stille juleaften. I dag juler vi lidt igen, for nu er det jo autralsk jul. Det indebaerer nogle nye juleelementer,saa mon ikke jeg igen faar udvidet mine horisonter lidt! Det er virkeligt et meget smukt lille sted, helt stille og fredfyldt mit i en groen smuk have med soe og en smuk naturagtig pool. Tror nu nok vi kan klare en dag eller to her :)
Jeg ville vist ogsaa blot sige, mest til dem, der havde en lettere desillusioneret Charlotte i roeret i gaar, at jeg lever i bedste velgaende! Jeg tanker paa jer, som i ligger og sover med juleand i maven, at jeg haaber, at 1 juledag bliver hyggelig. Ikke mindst vil jeg sende MASSER af tanker til alle Mauer damerne. Den kommer til at svide.... GODT at de laver nogle knald gode GT's her paa stedet, saa kan jeg skaale med jer, fordybe mig i de smukke omgivelser, og maaske paa den maade fortraenge, bare lidt, at jeg gaar glip af noget, der naesten er lige saa meget en juletradition som julen selv :) Ved I faar en FANTASTISK aften.
Nu staar det paa dejlig morgenmad og saa en svoemmetur !

It’s beginning to look a lot like Christmas…

… I hvert fald at dømme efter de sneklædte veje, jeg ser i aviserne fra Dk! Her i Colombo er det so so med julestemning. Der er godt nok kulørte lys, julemusik og plastikjuletræer overalt i byen (jeg har sågar set julemænd, med hvide plastisk julemandsmasker – total scary !), meeeeeeen, derfra og så til julestemning, der er dælme langt !!! Jeg er næsten lige hjemvendt efter en dejlig ferie sammen med min forældre, hence mit igen alt for lange fravær, som jeg kun kan undskylde mange gange. Faktisk må jeg jo nok indrømme, at min tilstedeværelse har været noget kun svingende faktisk siden Anker var her. Det er ikke ond vilje – og heldigvis har jeg jo hørt fra jer – men, der har bare været meget på tapetet.
Nå, men nok om det – nu er jeg her jo ! Mine forældre ankom den 5 december og blev indlogeret, næsten, på den anden side af gaden, hvor jeg bor. De næste par dage tilbragte vi i Colombo. Jeg arbejde de første par dage, i hvert fald en lille smule, og ellers var det sightseeing i første grad. Vi kom dog en smule uheldigt fra start i det min fader, i sin jagt på at forevige det hotel de boede på, gled på nogle meget glatte fliser og kom noget kun til skade. Ingen brækkede lemmer, men et par skavanker, der ligesom lagde en dæmper på hans fysiske udfoldelsesmuligheder ! HURRA for den private über-kompetente oversygeplejerske, han jo så snedigt havde medbragt !!! Det var selvfølgelig ikke planen, men jeg syntes nu, at vi klarede det til UG alligevel. Onsdag morgen tidligt satte vi kursen mod Kandy, i selskab med den samme chauffør, som Anker og jeg også havde glæde af. En sød mand ved navn Vijiyanandana ! I Kandy boede vi på toppen af ALTING – i bogstavligste forstand. Da vi havde tourneret byen, kørte Anandana os til vores hotel og det gik bare op op op, indtil vi til sidst ikke kunne komme højere op. Det var et meget smukt syn, der mødte os på toppen. Dagen efter kørte mod Nuwara Eliya, som ligger i 2000 meters højde og er området for tedyrkning. Vi havde faktisk planlagt at blive der 2 nætter, men eftersom vejret på de kanter ligner det danske til forveksling, så kom vi frem til, at en xtra dag i sydens sol ikke ville skade os. Det var nu et rigtigt dejligt sted vi boede: en tidligere tefabrik, der er lavet om til hotel. Det ligger midt i mellem teplantager med 360 udsigt til smuk natur og te marker. Det var også mit første, og eneste, seriøse skud jul i år ! Hotellet i sig selv var nærmest én stor jule dekoration. Der var pyntet op med RIGTIG gran (det er så højt oppe, at der vokser grantræer), men det der næsten gjorde det aller mest jul'et var, at mange af de oprindeligt konstruktioner inde i fabrikken var beholdt og malet mørke røde og mørke grønne. Bare rigtigt fint. Udenfor var der hvidt – dog ikke af sne, men af tåge, men close enough ! Jul blev det – i de godt 24 timer vi var der.
Dagen efter begyndte eventyret – eller i hvert fald for mig. De forrige dage havde været gensyn for mig, men nu gik turen, også for mig, mod uopdaget terræn. Vi vidste godt, at denne strækning ville være den længste, men havde nok egentligt ikek det store begreb om, hvad der lå i det. Det endte med ca. 8,5 halv time i vores van – og ca 200 km! Men det var en SMUK tur! Vi skulle ned til Tangalla, som ligger ved sydkysten. Derfor skulle vi 'ned fra' højlandet og ud mod havet. Det blev til mange 'fotostops' på vejen for det skiftende sceneri var bare SÅ bjergtagende. Igen en oplevelse jeg gerne vil anbefale, hvis nogen skulle befinde sig i SL ! Området omkring Ella er skræddersyet til hikes og storslåede naturoplevelser! Vi var nu glade, da vi efter en lang dag i bilen, endelig kunne stige ud og mærke og se det indiske ocean. I Tangalla boede vi helt ud til havet, men lidt oppe, så ingen sand i skoene! Det var et lille, privat sted med kun syv værelse – og tre gæster ud over os. Alle tyske, og tre tyske ´landlords´, så lidt mod mine forældres vilje kom de tyske verber i sving !! Bare ærgerligt, at jeg jo desværre kun har haft tysk i folkeskolen og derfor ikke kunne konversere så meget ! Det var virkeligt et hyggeligt sted med en meget smuk have. De gæster, der var der, var over pensionsalderen og skulle overvintre der – en tanke, der straks appelerede til Hr. og Fru Pedersen (og hvem kan egentlig bebrejde dem det !). I Tangalla besøgte vi også et sted kaldet 'Amanwella'. Havde man haft lidt mere i tegnebogen, ville en nat eller to der bestemt ikke ha' skadet! Vi overnattede der ikke, men nød en skøn middag og aften på stedet, og var så heldige, at vi blev inviteret til at nyde deres pool og strand dagen efter. Begge steder var skønne – bare meget forskellige. Det blev faktisk meget karakteristisk for vores tur – MANGE meget FORSKELLIGE oplevelser og indtryk. Godt min far og jeg tilsammen fik knipset 750 billeder – så skulle der da være chance for, at vi husker det hele, også når det kommer lidt mere på afstand. Efter Tangalla havde vi endnu to stop på vores tur: Unawatuna og Galle. Unawatuna er jo blevet lidt 'mit sted', hvorfor jeg også gerne ville vise mine forældre det. Igen et HELT andet set-up: selvom det ikke er Goa, så snerper det alligevel lidt der hen ad, med en meget afslappet steming og set-up. Her var vi to nætter, hvor vi ikke lavede meget andet end at nyde stranden og dejlig mad. Selvom det egentlig er højsæson, var der langt fra fyldt op på stranden… Der er ikke meget gang i turismen, og det kunne man godt mærke. Det er ellers et af de mere kendte strandsteder i SL, men ud over en god håndfuld back-packere og tilsvarende russere, så var der langt mellem de blege turister. Synd for de forretningsdrivende, men jo meget rart for os andre.
Så blev det sidste stop: Galle. Galle har et meget flot og gammelt Fort, som udgør en bydel i sig selv. Her drev vi rundt i gaderne i det tempo temperaturen tillod det og afsluttede aftermiddagen med 4 o'clock tea og dertilhørende kageopsats. Jo jo, te og kager skal dertil, når man nu alligevel er der ! Afslutningsvis boede vi på et af Bawa's smukke hoteller – 'Light House' Et stort hotel uden for Galle. Men som jeg efterhånden har set mange gange, når det er tegnet af Hr. Bawa, så har man slet ikke fornemmelsen af noget stort og upersonligt, der er virkeligt tænkt over udformingen og det kan både ses og mærkes. Det var et godt sted at afslutte vores dejlige tur og vi nød virkeligt at være der. En sidste middag og næste dag de sidste pool timer og lidt shopping, og så stod det ellers på pakning for mine forældre. 8 timer forsinkede ankom de til AA uden bagage!!! Ikke ligefrem den optimale afslutning, men de kom sikkert hjem, og det er jo alligevel det vigtigste.
Nu sidder jeg så her på min pind igen, og må tilstå, at end ikke når jeg graver aller dybest, kan jeg finde en lille levn af motivation! I morgen er det den 24 december og i teorien er der så kun 4 dage tilbage for mig at arbejde. Tror nu at i morgen godt kunne gå hen at blive den sidste 'rigtige' arbejdsdag. Mit sidste 'projekt' hos infotechs er så godt som færdigt, så der er ikke så meget grund til at sidde i 4 dage og kukkelure. Det er godt nok mærkeligt…. Tiden er gået nu og snart skal jeg vende mod Dk igen. Jeg ved det jo godt, og jeg glæder mig til at alle dejlige mennesker igen, men når det er sagt, så bliver' det ikke nogen nem opgave at tage af sted herfra…. Nu må vi ses hvad tiden kan bringe. Lige nu vil jeg bare prøve, at få mest muligt ud af mine sidste 32 dage i Sri Lanka (i denne omgang i hvert fald!). Det betyder bl.a. at jeg i morgen eftermiddag drager en lille smule nordpå, sammen med Jill, hendes kæreste, søster og en veninde, til Negombo, hvor vi skal 'holde jul'. Jeg har ikke stået for det, men Jill har fortalt mig, at det vist skulle være et ret specielt sted ! Det glæder jeg mig til. Forhåbentligt bliver jeg ikke ramt af et eller andet sindsygt jule-savne-anfald…Tror det nu ikke, for selvom jeg godt ved at det er jul i morgen, så føltes det altså ikke sådan, når solen SKINNER og der er 35 grader ! Vi vender tilbage til Colombo den 27 og så tror jeg faktisk, at jeg er så heldig, at jeg den 29 skal på 'whale watching' tur ! Det ligger ikke helt fast endnu, men højst sandsynligt bliver det sådan. Jeg havde ingen anelse om det før for nyligt, men sejler man et par timer ud fra syd kysten, er der blåhvaler!!!! Det er en oplevelse jeg meget gerne vil ha' ! Nytår er jeg ikke helt sikker på endnu, men jeg tror det kommer til at foregå på en strand sammen med bl.a. Emma, som jeg var så heldig at arbejde sammen med under design festivalen.
Nu er den mindste te-dame i verden lige kommet med min formiddagste. Vi kommunikerer mest med hovedryst, men hun er sød og vil så gerne snakke :) Jeg må hellere runde af igen. Jeg sender mine varmeste julehilsner hjem til jer, og håber i får nogle dejlige – OG HVIDE – juledage sammen med jeres familier. Her på falderebet kommer jeg jo lige i tanke om noget MEGET vigtigt: det passer ikke, at jeg ikke har fået lidt julestemning og også en lille jule-afsavns-klump i halsen…. I de sidste to uger har juleposten fundet vej til Colombo indtil flere gange, og det vil jeg gerne sige tak for ! Julekort er altid dejlige at få, men i år var de altså endnu mere værdsat. Jeg sætter så stor pris på jeres omtanke og kan kun sige TAK for tankerne, søde & dejlige mennesker !

GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR til jer alle sammen!

Sri Lanka Design Festival Kaospilot

Nu har jeg siddet og kigget på min skærm lidt for længe, prøvet at samle tankerne, men at finde et ståsted inde mit hoved lige nu er åbenbart ikke sådan lige til….

Jeg kom, efter 5 nætter på Mount Lavinia Hotel, hjem til bambalapitiya klokken elleve i formiddags – de sidste mange dage har været mere end almindeligt begivenhedsrige, hvorfor der heller ikke har været så meget som et lille pip fra min siden er verden:)

Siden den 23 har jeg for en stund været en del af et helt andet projekt end ellers: Sri Lanka Design Festival (men den er nok ikke gået forbi så mange) Hele herligheden startede i fredags og har stået på non-stop lige siden. Det er vist endnu ikke sunket hélt ind, at det for det første er forbi og for det andet, at min tlf ikke ringer om 15 sekunder med endnu er brand, der skal slukkes eller udredes. Tror faktisk, hvad der dækker de sidste dage bedst, er et intensivt 'crash course' i even planing, execution og hosting. Sjældent har jeg fundet mig selv i så højt et tempo med så mange jern i ilden (og da slet ikke under de her himmelstrøg ;) ) Men det har været sjovt, spændende og ikke mindst lærerigt! …………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Ja, nu er der så gået en halv dag siden sidst – hvorfor er det liiiige, at det skal være så svært det her! Jeg er pt. fanget i et kæmpe antiklimaks i den forstand, at jeg i dag er tilbage hos Infotechs, hvor alt jo (selvfølgelig) er ved det gamle :) Så nu er jeg tvunget ned i bak-gear igen, og det kan jeg slet ikke håndtere. Jeg har dog weekenden lige om hjørnet om med den også en dejlig aften i vente i selskab med nogle af de søde mennesker som jeg blev kastet ind i SLDF kampen med. Tror det bliver meget godt, at sidde under helt normale forhold med lidt god mad, drinks og tid og plads til at få luftet lidt meninger. Selve festivalen er jeg ret overbevist om var, og er (den slutter officielt i morgen), en succes. Teamet bag den har arbejdet på den siden januar, men sikkert som alle andre store events, var den sidste tid pænt hektisk. For at gi' et lille indtryk af, hvad det hele indebar kommer her et udpluk. Shows: "Craft in Contemporary Creation" Fashion Show, Moratuwa University Graduate Fashion Show, Industry Fashion Show, AOD Graduate Fahion Show.
Seminarer/forelæsninger: "Design & Innovation in a Developing Economy" by John Thackara, Sustainable Fashion Forum, 'Ethical Fashion Symposium', 'The Business of Fashion' Workshop lead by: Nikki Rowntree & Colin Mc Dowell, "Innovative Collabotation in Fashion: the concept of 'Shared Talent' " by Dilys Williams & Richard Stubbs, "Evolution of a trend: Style and Trend Prediction in Future Retail" by Clair Hamer & Angela Rumsey, "Design in the 21st Century" by Collin McDowell og "High-Fashion Profiles" a talk on the books by Colin McDowell. Der har også været en masse forskellige mere 'hands-on' workshops, hvor især de studerende på AOD kunne deltage. Disse, og de forskellige seminarer, blev alle afholdt af de forskellige medlemmer af den internationale delegation. Primært kom de forskellige kloge mennesker fra UK og spændte meget bredt i kompetence område; stylister, modejournalister/kommentatorer, indkøbere, producenter, akademikere og andre jeg ikke lige sådan umiddelbart kan kategorisere. Fælles for dem alle er dog at de på en eller anden måde arbejder for eller med bæredygtigt/grønt forbrug, produktion eller genbrug.

Inden det hele gik i gang sad jeg på kontoret hos AOD og arbejde med selve programmet, udformningen af diverse workshops og ud over det, prøvede jeg vist bare at danne mig et lille overblik over en situation, der virkede ret uoverskuelig. Der er efterhånden ved at forme sig et nogle ret klare gennemgående træk, når det kommer til (sam-)arbejde, organisatorisk tænkning og ledelse i den Sri Lankanske kontekst. De overvejelser og tanker jeg har gjort mig, skal jeg nok spare jer for i denne omgang. Men jeg har på fornemmelsen, at de meget nemt, kunne gøre livet og processer RET meget nemmere og mindre stressfulde for dem selv (selvom jeg jo godt ved, at det er langt lettere sagt end gjort!).

Alt det om den famøse tur i det varme sæde i Go' morgen Sri Lanka, har I jo hørt om, så den springer vi os' lige over :)

Fra den 27. gik det så løs. Jeg blev indlogeret på Mnt. Lavinia hotel for de næste 5 dage – det var klart det nemmeste (og heller ikke noget man ligefrem ville brokke sig over). Jeg skulle de næste 5-6 dage fungere som den internationale delegations repræsentant – med ALT hvad det så viste sig at indebære!!! De fleste deltagere ankom den 27. og om aftenen fandt det første modeshow sted. De næste dage står nærmest som én og gik virkeligt slag i slag. Fra 'fårehyrde', der kalder flokken sammen, til klasselærer, der skynder og tæller folk i bussen, til Ms. 'I know all about the events, just ask me' (eller så prøver jeg i hvert fald virkeligt meget på det :)), til socializer, til klageinstans, til patient med SERIØS madforgiftning, til ……. Ja, jeg kom virkeligt meget langt omkring.

Det er efterhånden ved at have lagt sig lidt og nu sidder jeg bare tilbage med super god følelse af at have været med til noget super fedt. Jeg er VILDT glad for at have haft mulighed for at besøge i alt 6 forskellige produktionssteder af forskellig art og omfang. Det er en side af branchen jeg kun har snuset til tidligere – og i en HELT andet kontekst en den Sri Lankanske. Jeg er blevet yderst overrasket over hvor progressive de er, når det kommer til bæredygtigt udvikling, produktion og CSR initiativer. Jeg har mødt så mange spændende og til tider excentriske mennesker, som både har været en berigelse på tidspunktet, men som sandelig også godt kunne gå hen og vise sig nyttige i fremtiden – både i form af den gæster, der var her, men også i form af de mennesker jeg har mødt i de forskellige virksomheder. Udover alt hvad jeg har lært i 'crash-course event planning', så har jeg virkeligt også til tider stået med en personlig udfordring, og grænser er blevet overskredet. Jeg føler mig også ret overbevist, at der meget vel kunne ligge et empirisk grundlag for et, lidt for skræmmende nærtstående speciale (uden at jinxe noget!)
Jeg arbejdede tæt sammen med en pige fra London, Emma, som jeg absolut ikke kendte før, men MAX stress i et par dage er bedre end den vådeste rustur, så rystet sammen blev vi – også noget så eftertrykkeligt! Hun er født og opvokset i London, men er halv Sri Lankaner. Uden hende tror jeg det hele ville ha' været en noget anden oplevelse.
Jeg ramte desværre også en mur af den større slags…Tror synderen er ét BAD stk tun nigiri på hotellet – yyaaaakkkk!!! Madforgiftning er bare IKKE sjovt. 24 timer of utter hell, men så var jeg næsten også så god som ny – og med en mave så flad som aldrig før (men ALT for dyrt købt, hvis I spør' mig). Håber ved gud aldrig, det skal ramme mig igen (Péngyou – selvom jeg havde ondt af dig, da du havde kamfalybaktur, så er min sympati lige steget et par grader yderligere!!!!)

Nu er det så lørdag (ja, den har været et par dage undervejs, but…what can you do!?! <- Burde være SL national motto!) I mellemtiden har Rikke <3 fået en skøn lille ny søn. TILLYKKE! Det er bare helt ufatteligt. Kan slet ikke vente med at se den lille nye Johs.

Mine forældre ankom til SL i morges klokken 4.30 og blev hentet i lufthavnen. Jeg har fundet et hotel til dem 3 min gang fra hvor jeg bor, så de ikke bliver helt væk :) Vi har tilbragt dagen ved Mnt. Lavinias pool og bare slappet af. Så dejligt at se dem. Glæder mig virkeligt til at vise et glimt af det Sri Lanka, som jeg sætter så meget pris på - på trods af, at jeg til tider har lyst til at rykke håret, bare lidt, af mig selv!!!

Jeg skal arbejde mandag og tirsdag, men så står den ellers på tour de SL igen. Vi skal bla. op i højlandet og bo på en gammel, ombygget tefabrik. Derefter går turen ned sydpå, og der står den på paradisstrandliv i Tangalla – Yey :) Jeg har ikke selv været der endnu, så jeg glæder mig meget. Det bliver' til 10 dages tur, og jeg er sikker på, der venter os nogle super skønne oplevelser !
Jeg er ked af, at der har været stille fra min side – men det har haft sine naturlige grunde. Ville ønske, jeg lige kunne nå en omgang multi-Skype og få 'catch'et' op med alle, men det tror jeg desværre ikke jeg kan nå, inden jeg tager af sted. Men jeg tænker på jer<3 Og jeg håber i får jul'et derud af og nyder december. Julen kommer ikke rigtigt til at ske for mig i år. De spiller jule musik og hænger mærkeligt pynt op, sådan lidt randomly – men når der er høj solskin og 35, så er der altså ikke meget jingle bells over det :)

Det gør nu ikke så meget, så gør det jo heller ikke så ondt, at være langt væk fra alt julehyggen derhjemme.

Festival, Festivitas og andre Finurligheder

'Channel 1 MTV's signature show "Good Morning Sri Lanka" has been part of the Sri Lankan audience life for more than a decade. It is the truly Sri Lankan breakfast show which heralds the day with fresh, informative and innovative content for viewers of every age group. It is telecast Monday through Friday from 6.30 am to 8.00 am as a live broadcast'

Lige præcis denne her onsdag var det ingen andre end yours truly, der udgjorde dagens gæst i 'Good morning Sri Lanka', så der sad jeg så, klokken lidt for tidligt og skulle forestille at vide en HELT masse om den nært forestående Sri Lanka Design Festival – det gør jeg jo også…..Jeg mener, jeg har jo arbejdet for arrangørerne I næsten to uger, så hvem bedre at send end mig :) Nej, pjat… Der var jo ingen, der tvang mig. Jeg blev spurgt på arbejdet i går om jeg ikke havde lyst til at deltage. Først var jeg lige ved at takke nej, men så tænkte jeg, at det jo nok kunne være meget sjovt at se, hvad pendanten til Cecilie Frøkjær og makker ville tage sig ud som på de her breddegrader. Der der var så meget langt fra det danske set-up til det, jeg mødte klokken 7.oo i morges ca. en halv time fra, hvor jeg bor. Parret her i Sri Lanka hedder Ray og Vrai (og udtales næsten ens),og er, lad os bare sige, noget yngre end de danske modeller og taler næsten lige så hurtigt som mig, når jeg virkelig ruller mig ud! Jeg må indrømme, at jeg, da jeg takkede ja, havde mine betænkeligheder… Ikke så meget for min egen forfængeligheds skyld, men mere fordi jeg jo lige pludselig var 'member of organising committee for Sri Lanka Design Festival' og dermed Academy of Design's ansigt udadtil. Så kan det altså godt være, at jeg har siddet og nørdet med eventprogrammet de sidste dage, men det gør mig jo langt fra til altvidende, når det kommer til festivalen! Det viste sig nu at være ganske smertefrit – og heldigvis ikke 40 minutter som jeg først var blevet fortalt, men kun 20. Det var egentligt bare snik snak om de forskellige, MANGE, events, der starter på fredag og løber frem til den 5. december. Så nu kan jeg altså krydse endnu en 'been there – done that' af på listen – omend den her langt fra var forventet fra min side hehe :) Narcisssten i mig, må jo tilstå, at hun egentligt godt ville se det famøse interview, men mon ikke jeg kan få tiltusket mig et eksemplar eller noget...
Selvom den her lille finurlighed nok må siges, at være dagens højdepunkt, så har de sidste par uger nu været ret underholdende i sig selv. Ikke fordi de tidligere ikke har været det, men der er bare sket nye ting, jeg har mødt mange skønne mennesker, og jeg har i det hele en følelse af, at tingene lige nu bare er gode og rigtige – også mere end bare 'lige nu'.

Jeg havde jo for længe siden talt med Linda, CEO for AOD, om at få en funktion i forbindelse den her festival, men som jeg også har skrevet tidligere, så skete der bare ikke lige så meget. Det kan der nok være mange grunde til – egentlig er jeg lidt ligeglad nu, for det hele har jo artet sig, og jeg er i gang. Det er SUPER fedt at opleve lidt nyt. Infotechs er fint, men lidt afbræk i min efterhånden daglige rutine, har bestemt ikke generet mig. Der er et super skønt arbejdsmiljø på AOD. Det er jo en skole, så der er også elever der – ikke mange, men nok til der er liv og bevægelse hele tiden. De sidste par dage har stemningen været en lille smule anspændt ift. Den første uge. Ifølge de piger, der arbejder der normalt, er der HELT forfærdeligt og alle har ALT ALT for travlt, well….. Den bedømmelse 'blamer' jeg så på vores forskellige kulturelle baggrunde – jeg er sikker på, at set med Sri Lankanske øjne, er det sådan virkeligheden ser ud, med mine ville jeg nu ikke gå til sådanne yderligheder :) Jeg er dybt imponeret over det set-up, de har stablet på benene. Som jeg skrev, har jeg siddet med de forskellige events for festivalen - med alt hvad det så indebærer! I det her tilfælde har det betydet, at jeg bl.a. har siddet og skitseret indenfor hvilke emneområder, de gerne ville have deres internationale (hovedsageligt fra UK) deltagere til at tale om i de forskellige workshops og seminarer – Javel ja… Så det gjorde jeg så for bl.a. Colin McDowell og Angela Rumsey. Førstnævnte er total guru med 30 års erfaring, mere end 15 bøger bag sig og i det hele taget bare en mand, som jeg kun har respekt for. Sidstnævnte er 'senior editor' for WGSN, der er et global ledende trend analyse bureau. Så jo, jeg har da virkeligt haft min sag for i de sidste dage. Men det er fedt og sjovt at være med til. I morgen er sidste dag inden det hele går løs fredag, så mon ikke der bliver tryk på. Jeg glæder mig vildt meget til den kommende uge. Det fulde program indeholder SÅ mange spændende events, som jeg heldigvis bliver 'nødt til' at tage del i, fordi jeg skal skrive lidt up-dates til den mobile hjemmeside Infotechs (og mig :) ) har udviklet for og til festivalen. Jeg er glad for, at den vinkel kom med, så kan jeg uden problemer retfærdiggøre mit arbejde for AOD og min manglende tilstedeværelse hos Infotechs. Så alt i alt er situationen nærmest en win win.
Jeg er sikker på, at der nok skal blive nok at berette fra den kommende uge, så selvom jeg egentlig kunne fortælle meget mere om det hele, tror jeg nu hellere, jeg vil vente til det hele 'rigtigt' er startet! Jeg vil dog lige fortælle, at jeg med alt sandsynlighed skal med rundt på 'fabriksbesøg' sammen med den internationale delegation. Noget jeg glæder mig HELT VILDT til. Tekstilproduktionindustrien er stort og meget vitgtig for den Sri Lankanske økonomi (og for alle dem der godt kan li' Victoria Secret undertøj – en STOR del af det kommer herfra. Det samme gælder meget af GAPs tøj, Levis, Abercrombie and Fitch, Marks and Spencer, Triumph og en håndfuld andre). Jeg kommer til at opleve en HELT anden, og for mig helt NY, side af hele 'tøjmaskinen' og det ser jeg frem til. Jeg kan jo nok heller ikke sige mig helt fri for en lille skjult agenda – der er jo lige det der speciale (og job i den rigtige verden derefter)…. Men det er en helt andet snak.

Samtidig med alle de her spændende ting, har jeg også bare hygget mig rigtigt meget, når jeg ikke har været på arbejde. Jeg mødte for små to uger siden nogle skønne mennesker, der har gjort mit sociale liv noget kun sjovere (for at sige det på godt Nordjysk!). Jeg har som sådan ikke følt, jeg har manglet noget indtil nu, for jeg har jo hygget mig ganske godt :) Set i retrospekt er det måske også kun godt nok, de ikke er dukket op før nu; tror i hvert fald min lever sætter pris på det haha. Nej, så slemt er det nu ikke, men alligevel :) Line og Sebastian bor her i Colombo, og er, som navne nok allerede har afsløret, ikke fra Sri Lanka – og dog, Line har boet her i 5 år og Sebastian i 20 !!!! Det er nogle søde,rare og inspirerende mennesker, der lige så godt kunne høre til under hjemlige himmelstrøg – ment på den måde, at det er nemt og uforpligtende at være sammen med dem og de søde mennesker, de omgiver sig med. Den eneste fejl de har, er at de rejser hjem på juleferie i en måned – så må jeg jo selv drikke hvidvin og høre musik på Barefoot om søndagen – ÆV :(

Jeg kan begynde at mærke, at jeg tænker over, at jeg jo også skal hjem på et tidspunkt. Lige så meget jeg glæder mig til at se dejlige, og meget savnede, venner og kæreste, så ved jeg også godt, at det virkeligt bliver' med vemod, at jeg skal forlade Colombo. Jeg føler virkeligt, at jeg er ved at være godt på plads. Det tager jo lidt tid at etablere sig. Det har været godt på forskellige måder siden jeg kom, men det er som om, jeg bedre kan se mig selv og mine muligheder i hele Colombo set-up'et nu. Svært at forklare, og jeg er sikker på, at havde jeg seks måneder mere, ville følelsen være endnu stærkere dér. Jeg må så i samme åndedrag sige, at jeg ikke tror, at jeg er færdig med Sri Lanka…. Time will tell, I guess.

Lige nu vil jeg bare nyde, at jeg er en del af noget spændende, at den næste uges tid vil være fyldt med interessante og udfordrende oplevelser og opgaver, og at jeg når hele festivalen er slut, kan se frem til besøg af mine forældre. Bliver dejligt at kunne dele noget af alt det, de kun har hørt om indtil videre. Har fået planlagt 'Tour de Sri Lanka', og jeg er sikker på, den bliver god! Uden at afsløre for meget, kan jeg godt røbe, at jeg igennem en nylig bekendt, har været i stand til at sætte en ekstra lille krølle på halen for vores tur, men den venter jeg lige med :)

Klokken er efterhånden ved at være 20.30 her hos mig – ikke så meget - men med linselus-debut og en morgenvækning lidt i fem, så føles det nu alligevel som om min krop bare gerne vil ned og ligge. Det bliver' uden tvivl en lidt lang dag i morgen – nok mest fordi, der sniger sig lidt kvalitets-hvidvinstid ind efter Callenetics i morgen aften – men altså… Tiden tikker af sted, så jeg må hellere bare nyde det, mens det stadig varer ved.

Sri Lanka Design Festival

'Sri Lanka Design festival 2009 (SLDF) is the first festival of its kind here in Sri Lanka. Conceptualized by the Academy of Design, the festival aims to promote Sri Lanka's Creative industries and showcase its innovative talent. Built around three key principles, Design without Limits, Garments without Guilt and Ideas without Boundaries, the festival provides a mélange of aesthetic, ethical and original fashion shows, design exhibitions and workshops.

Poised to be the biggest annual celebration of design in Sri Lanka, the event incorporates many design disciplines and activities that offer the viewer a dynamic, different and uniquely Sri Lankan reflection of the emerging talent that reflects Sri Lanka's diverse influences. Supported by the international design sector, leading businesses and by the Government, it aims to engage Sri Lanka's creative community with a specifically invited global audience. The Festival has as much to offer to trade and commerce as to the casual visitor' http://www.srilankadesignfestival.com/

Så skete der endeligt noget !!! Fra i går fik jeg et lille bord hos Academy of Design i Colombo og har nu påbegyndt arbejdet ! Hvad min rolle HELT præcis kommer til at være over de næste par uger, ved jeg faktisk ikke rigtigt – men jeg ved, at jeg er i gang, og at jeg glæder mig utroligt meget til at se hvad 'design festivalen' kommer til at indebære.

Jeg har den sidste dags tid arbejdet mig igennem meget af det skriftlige materiale, de her hos AOD, har produceret i forbindelse med eventen, og jeg må indrømme, at jeg er RET imponeret over de gæster, der kommer og af en del af hele arrangementet! Linda, CEO her hos AOD, har stærke forbindelser til UK, og det er derfor mange briter, der om halvanden uges tid skal tage del i den første design festival her i Colombo. Der er faktisk også en modeuge her i Colombo. Den har kørt i nogle år nu, men det er først til februar, så den bliver uden mig J
Jeg er her nok mest for min egen skyld, men heldigvis har vi kunne dreje en Infotechs vinkel ind over også. Vi skal lave en mobil-online side for festivalen, hvor deltagere og besøgende kan se program, opdateringer etc. Kan nok bedst katagoriseres som mobile marketing. Hvis alt går vel, skulle jeg meget gerne være den der skribler diverse små up-dates ned. Håber meget, at det bliver aktuelt, for så vil jeg jo blive 'nødt til' at deltage og se så meget som muligt. Så bare hold fingrene krydset.
Jeg ville ønske, at det her var blevet en realitet liiiiidt før, for der var bare så mange ting man kunne ha' sat i værks – også i forhold til Danmark, men som med alle andre ting, tager alting TID – ALT for lang tid! Men nu er jeg her da i det mindste J Jeg skal indtil den 27, hvor festivalen starter, arbejdet dagligt hos AOD. Skolen udbyder et par BA og diplom uddannelser indenfor design; både tøj, smykker og grafisk. Syntes det er vildt spændende, at få lov at opleve noget HELT andet end Infotechs. Det kan jo kun være med til at gøre min egen opfattelse mere nuanceret – både i forhold til det at arbejdet i SL, men også på et mere generelt plan. Jeg kan jo heller ikke løbe fra, at selvom jeg nok havde troet at 5 år på CBS ville trække mig i en ny retning, så er og bliver min fortid bare en stor – og stadig aktuel – del af mig. Så det at jeg kan få lov at snuse til branchen fra en helt anden vinkel, passer mig ganske glimrende! Man ved jo heller aldrig hvem man kunne rende ind i til sådan en festival – der er både et speciale og en fremtidig karriere at tage højde for, så jeg må vist hellere bare i gang med det dér netværkeri !

Around Colombo

Royal College Dinner Dance

But it really would have been more suitable to call it a DANCE Dinner :) This event was my very first time to wear a sari - something I had both looked forward to and dreaded a little bit. I've heard about the typical Sri Lankan Dinner/Dances, and I really hoped that I would get the chance to attend one while, I was here - it's VERY different than any sort of official dinner event, you would find in DK. Actually, I'm pretty sure, we have NO equivalent ! I had also been dreading the sari wearing part a little bit... It's funny because on a daily basis, I see SO many beautiful women wearing sari's in all the clolours of the rainbow - and they look amazing, but me in one intimidated me a little. I guess it was a mix of insecurity: could I actually figure out how to wear it and carry myself ?But most of all, would it be appropriate or would it be frowned upon a little by the Sri Lankan's ? Of course, I should have known that quite the contrary would be the case! They Sri Lankan's, obviously I guess, think it's wonderful when a foreigner puts on a sari. So, not only did I feel very comfortable being the only non-Sri Lankan in a sari, I actually also enjoyed wearing it. I felt very 'dressed-up', without it being TOO much. It does take some getting use to, though - in particular the JACKET (the short shirt you wear with it). My sari is made by cotton organza and DOES NOT stretch AT ALL. The design in itself is TIGHT, so sitting in this was quite the trial :) And for some reason eating and drinking didn't help ?!?. After some time though, I kindda got used to it (and maybe also slightly tipsy), and then it was working out just fine.

Returning to the order of things - is it dinner dance? Or should it be dance dinner? Well, I guess it's not really up for debate anywhere, but the night went like this (you tell me ? :) ) :

It started at 9pm with drinks, we were there quarter past, and we were VERY early! Around 10 people had pretty much come, and we've had our welcome drinks. We proceeded into the ball room (which was beautifully decorated and very festive!). Then you'd think dinner would be the next point on the agenda - well....guess again. Now the band started playing, people started drinking and only a few moments later the dancefloor was PACKED! By 12 o'clock dinner was served, but that really didn't affect the amount of people on the floor (with the Sri Lankan's passion for food that actually surprised me quite a bit !). Around 450 people were there. By that time, I for one, was hungry, and I figured with the amount of alcohol on the table, the wise thing would be to get some dinner. Dinner and 12 o'clock doesn't really match in my terminology - until now, I guess :) From this point and onwards people ate sporadically, until the food was removed around 3'ish.

To any Dane, or westerner in general, I'm pretty sure that this night would feel like it was done in reverse order. The party went on til 6 pm - and breakfast was serve around 5, I was told (didn't last that long). I truly was a GREAT evening. So affirming to witness people going crazy on the dance floor WITH OUT vast amounts of alcohol having been consumed (well, at least to begin with). I tried to imagine coming to a party somewhere in DK, and breaking in the floor as one of the first things ?!?!?!?! Let alone, consuming dinner around midnight. Would NEVER happen, that's for sure. Sri Lankan's really know how to have a good time - that much I learned from this night!

What I also discovered is the world of the sari's !

A sari is not JUST a sari. I which I could have taken pictures of all the women there; SO many different colours, styles and ways the style it! And the sexiness of a sari, never occured to me before either - it really IS very sexy though. But definitly in the good way ! Nothing hoochie about it, mind you - rather it has a subtle sensuality to it that makes the women appear so elegant, graceful and sensual. I think, if I were to stay here longer, I would definitly add a few sari's to my wardrobe :)

For the moment, I'm very happy with my pink one - it's my first and it was given to me by a friend :) I'm sure, it'll stay with me for a long time. If I'm to wear it again, I'll have a problem though - not while I'm here - but should there be an event in DK at some point because putting it on, is NOT something you just do!

So, summing up this dancing dinner was yet another GREAT experience for me. I feel very lucky to have had the chance.

Lazing weekend - and then some...

Monday is here again after a weekend of nothing but lazing. Had nothing planned, but one thing: work on my TAN ! During the week,I don't really get the chance to enjoy the sun, and since I've been sick and gone to India last weekend, I was beginning to look rather pale ! Saturday morning, I woke up at an ungodly hour - 5.30 -thinking to myself that it was WAY too early to consider getting up, I tried sleeping some more; no luck though! Instead I got up, made myself my mandatory morning fruit salat, lit some incense and sat down on my balcony and enjoyed the quite morning time ! Normally, I have gone to Mnt. Lavinia on the outskirts of Colombo, when I want some pool time, but since Anker is coming SOON, and I've booked a night at Galle Face Hotel for us, I decided to go there and check out the place (http://www.gallefacehotel.com/html_classic/home_classic.htm). The hotel is a landmark Heritage Hotel established in 1864, during the British Colonial Era, and as Mnt Lavinia it really takes you to a different time. It's right by the ocean, so when you stay at the pool, you have the sea right next to you- including a lovely sea breeze:) What you also have though, on the property right next to the hotel (I think, maybe like 150m), is a narrow 3 story building. The building itself is abandoned, but on top of it is an observation post with heavy artillery and two soldiers...... Hmmmmm, some how it didn't really fit in!!!! The reason for this rather odd post, I think anyways, is that opposite the post lies the presidential residence. Galle Road is in between also, so it is not that close, but I guess, they have a nice overview or something from the post! They must be DYING up there - they have NO shade what so ever, and I was almost evaporating on my sunbed, even though I had the sea breeze and the pool to "cool" me off. The pres. residence borders to Galle Road, which is the arterial road of Colombo - the road actually goes almost around the entire island. In Colombo, it is a one way street with 4 lanes all toghether. But infront of the pres. residency and even quite a way before and after, they direct the traffic into only two lanes. The residence is, of course, shielded by a BIG wall, but they have also barricaded it with metal 'fencing' and a lot of soldiers. I really would like to show you what it looks like, but as you might have guessed, it' not really the place to bring out your camera!!!

Anyhow, the past days have been VERY hot, and not a single cloud in the sky, so after 4 hours in the sun I'd more than enough. I walked all the way back home - pheeeeeeewwww: without exaggerating, I'm pretty sure the temp must have been 35+.

Sunday, was almost like groundhog day, though instead of going to the same place, I went to another new place, Cinnamon Lakeside (http://www.cinnamonhotels.com/CinnamonLakesideColombon.htm). The reason for all this 'hotel exploring' is also that my parents are coming to visit in December, and so I'm thinking that in this way, I'll be able to book them into a place, which is just perfect for them.

Additionally, it's also the only way for me, when I'm in Colombo for the weekend, to get out and enjoy the sun without suffering a heatstroke: having access to a pool is a must, if you're soaking up the sun, otherwise it's simply TOOO hot.

This hotel is placed right next to a big lake, Beira Lake, hence the name, and the view there is actually quite nice :) Laying there doing....well not very much, I got to talking to the woman next to me: Swiss lady, who works as a human rights lawyer for the Swiss Embassy. Very interesting company. The thing is, and it is not that easy to explain, in my daily life I'm not confronted with the brutal realities that exsist other places in the country. In particular, I'm referring to the 250,000 displaced people that STILL stay in the IDP camps in the north.... Sri Lanka has just come out of a 27 year long war, but for the people living in Colombo, it's like life has been almost the same for all of these years. I'm really puzzled by this - and I have no answer to why this terrible situation is not referred to in conversations etc. But it's not, it's like it's non-exsistent. This is why, it's so hard to explain, because people are not ignorent, or for that matter cruel, in ANY way... The thing is that the country is pretty much run by three brothers (anyone looking for checks and balances should look somewhere else!), and they have been able to do something their predecessors have not - end the war. This has, naturally, increased their popularity amongst the people. It also means though, that they hold a tremendous amount of power, so when the president argues that the IDP camps are decent places, and not inhumane, that they are necessary because, they need to screen for potential LTTE's, who might have survived and are in the camps, and beacuse they need to clear the rural villages, where the people come from, for landmines, the public generally believes this. And why shouldn't they, one could argue... He is a popular man Mr. Rajapaksa. (http://en.wikipedia.org/wiki/Mahinda_Rajapaksa), but also very controversial figure. I'm not one to judge...how could I even...The situation is SO complex - a lot of VERY questionable (to put it politely) things have and are happening in Sri Lanka, so maybe this 'public amnesia' that seem to be very present amongst the Singalese people, is 'just' a mere survival mechanism? I don't know. I do know that there are so many good things in this country, but it's legacy has made development - not only financial, also political, vay difficult. I truly hope that good and progressive things will happen here over time, but the implications and interests - national, as well as international - are so complex that it is difficult for me to grasp. I don't blame the west for expressing concerns and stipulating demands - they do finance pretty much all of the humanitarian aid (I was told that the IDP camps cost $ 500,000 a day!), and they are by far the largest export markets for Sri Lanka(EU+US), but the rhetoric used by, especially, US and EU, has a very counterproductive effect - as seen a lot of places in the world.

At the moment, it just adds on to Mr. Rajapaksa's popularity, in the sense that his nationalistic politics strive on his anti-west rhetoric, adding to the feeling of recentment in the way the Sinahalese feel the west have handled and viewed the war. Overall, the Sinahalese feel that the west have no understanding of their situation here, and that their sympathy has been, and to some extent still is, with the tamils.

Okay, I better stop now.... I won't get a a sense of clarity on this matter, I know. I feel that the longer I stay here, there more complex and difficult the whole situation is for me to grasp. It is very interesting to me though, and I will do my best to stay as neutral and open as possible. Mistakes have been made for sure through time, but on both sides.

I cannot, and will, not judge - I will however, continue to learn as much as possible about this amazing country over next months !

Alive and almost kickin'

Well, I'm back... Feeling very bad that it has been sooooo long since you've heard a word from me. I'll keep it brief: ferocious Sri Lankan infection made me bed-bound for 8 days. Talk about hitting rock-bottom. The whole episode showed me another aspect of Sri Lanka though; the healthcare system. After three days, with the fever showing no decline, I was told to go to hospital - you never know in this tropical climate, I guess. So I went, a little reluctantly, but I went. I didn't go to a public hospital. Apperently, these are only use be people who really have no other options. I havn't seen one for myself, but over-crowded is supposedly an enormous understatement! So, I went to a private hospital. Works pretty much as the public ones we know in Dk with an emergency room etc. I have to say that I was very pleasently surpriced by this whole healthcare encounter. Everything went very swift, no loooong hours of waiting, nice facilities and only a days wait for blod test results.

Being sick is one thing, it's boooooooring and it stincks when you're feeling like #!!*#!, being sick and having a trip to Bangalore in the very near future stincks EVEN more though. I had booked my flight loongago to go visit Bangalore where Savi and John live. I really couldn't bear the thought of having to cancel the trip and missing that reunion (and a chance to see some more of India - many things can be said about Goa, but being representative of the rest of India, it is not!)

Thursday, I left Colombo in a state of well.....feeling better than days before, but in no way feeling up to full speed, I headed to the airport and got on the plane.
Seeing Savi and John again was so nice, it's been 7 months since last, but really didn't feel like that :)
Bangalore was great. Friday it was so so with the exploring due to the crappy health condition. We did however, manage to go out for a VERY nice, typical Indian 'thali'. Otherwise, I had to lay low. Not my initial plan for Bangalore, but the way it was. This gave me the chance to read a very good book though, and I would really like to recommend to anyone, who feels like straying into the mid 1970's Goa: 'Goa Freaks: My Hippie Years in India' by Cleo Odzer. Easily read, and extremly entertaining.
Saturday morning I woke up feeling a lot better - YAY !!! The estimated population of Bangalore is 6100000, so of course I saw only bits and piece of the city, but I REALLY liked it. Had some similarity to Sri Lanka and Colombo, but it really showed that industrialisation has been a part of Bangalore for much longer than Colombo. That being said the city was still full of cows, pot holes and gravel roads, village areas within the city - all in close proximity to grand shopping malls all tinseling and glittering! The contrasts really work for me. I LIKE the cows, the chai wallas, the ironing wallas (men standing on the side of the street with almost antique looking irons - heated by coals - doing the neighbourhoods ironing), and all the other things that make it worlds apart from the west. That being said, I also realized the comfort of being in a place where you could get everything you would need. I don't really think about it in my daily life here in Colombo, but many things are not that easy to get a hold of here. I have, for example, been chasing a new mascara FOR EVER here in Colombo, with out any result. Sugarfree gum also VERY difficult to find here. But then on the other hand, I'm able to get great herbal products at a price where you wouldn't even be able to buy the container in DK!

Anyway, feeling almost all better Saterday, we went to 'Pebbles', which is a club in Bangalore where both Savi and John play. This particular saturday Paul Taylor ways playing. Bangalore has a 11.30 curfew, which means that everything stops and closes at that time! That doesn't really stop people from partying though, they just go to someones home and pick it up again :) Strange rule though - and even more strange is that it was only introduced a few years back.
I returned from yesterday, not fit as a fiddle, but much better than when I left. I also brought back 2 pairs of shoes (wouuuuppsssss) AND my first SARI, which the lovely Savi so generously gave me. I'm going to a traditional Sri Lankan dinner party next weekend, so that will be my first sari appearance. I see so many beautiful women on a daily basis wearing sari's, but when I tried one on in a store in Bangalore, my eye's almost rolled out of my head. I looked so alien to myself. Also, I felt very naked. Eventhough, we are no strangers to skimpy dresses etc, wearing the sari was naked in a totally different way. Don't know how I'm going to cope with sitting at a formal dinner with my stomach and waist not covered up! Now, I need to have a sari jacket (that's the name of the small shirt you wear under the sari). My sari is in pink organza with small silver threads in it, so I'm thinking maybe silver jacket :)
Bangalore was just GREAT, sickness or no sickness. I met the nicest people thru Savi and John, got an insider weekend tour of Bangalore and got to spend some quality time with S&J. One thing did occur to me during this weekend: staying away from Goa is not realistic ! Who am I kiddin' - it's so close by, and there are even more people to go see again. No one told that I shouldn't go, but in my mind, I was thinking maybe to travel for a few weeks to other parts of India, before I leave DK again. BUT....................... Goa is so close by- only a cheap 2 hour flight away. So I guess, chances are that I'll spend a little time there in January. No fixed plans yet though.

By now, it's already early October...Find it hard to believe - time goes by SO fast. I only have to work 20 more days and Anker will be here. REALLY excited about that :) Can't wait to see him and show him everything. YAY

For now though, it's back to work. I havn't been here for 9 days, so I need to get back into motion!
Thinking of everyone - miss seeing you guys and talking to you on a more regular basis !!! Not missing fall one bit, but I'm in serious need of some quality time with all of you :) Would be much worse, if I didn't miss anything, no ?

Colombo from above

~ ~ ~

Locked on the outside...

... of the apartment! Not the best place to be, when I should be well on my way to yoga !!!! Gives me good time to provide a small up-date though, so I guess it's not all bad :)

This weekend had another excursion on the program. I left Colombo on Friday to go to Nuwara Eliya - A place I've really been looking forward to seeing. The Brits used N.E. to escape the smothering summer heat of Colombo in the colonial times. N.E. is situated in the hill country and is around 2000 meters above sea level. This really isn't the right time to go, because it is now the rainy season on this part of the island, but hey.... a little rain never hurt anyone, right!

Supposedly, it is a five hour drive there. That only applies if you take the main road though.... That was our intention, but since they're not really very big on road signs here, it can be VERY diffucult to know when to turn!!! We took our first detour, when we were tying to get out of the city...Only a small one though, and I feel confident that the detour only led us roud the crazy Friday afternoon traffic!!!

For the next 100 km's we knew the way, so no problems. I should add that the journey is only around 170 kms or so, but measuring a trip in kms is not really provinding a very accurate time estimate! Roads here are small, and it seems that the Sri Lankan drivers have their own traffic rules ie four lanes on a two lane road is a very common sight. Not for the faint hearted, when you driving on a steep mountain side!!!

Anyways, at some point shortly after Kandy the otherwise very competent co-driver must have read the map slightly wrong (again, I cannot be held totally responsible considering the lacking sign situation :). In any case, after some time we found our selves on a VERY small, narrow, steep, hairpin bended road - more like a path!. It was after 8 and pitch black - but we took the whole lot with our heads held high - we set out for adventure, and that's what we got! At one point, in the middle of absolutely no where, we came to a checkpoint, which you normally only find in and around the cities - at that point, I must admit, the adrenalin started pumping a bit. I have been a scout and all, but I haven't ever been on some random, deserted mountain side back-road in Sri Lanka, not having a clue about my whereabouts.... For all we knew, we could have been on our way into some kind of forbidden military land or something!!!

But, we weren't.

The sleepy soldier, whom we woke up from his nap, told us that we were, after all, on the road to Nuwara Elyia.... So the journey steadily proceeded. Still another hour on the smaller-than-reality-roads, but all of a sudden we saw a three-wheeler - and that was a welcomed sight, because we had been the only ones on the road for almost 2 1/2 hours. He was very helpfull, told us we only had 23 kms to Nuwara Elyia. Quite the relief, since Jill had been driving since 4 Pm, and we were approaching 10 pm at that time. The almost compolsurary and ever present Sri Lankan friendly- and helpfulness came to our rescue, as the tuc tuc driver went out of his way, drove infront of us for 3 kms, until we were safe on the main road to Nuwara Eliya. Within an hour we made it to there, but again the lack of signs brougt us in a hole.

Where to find the hotel ?

We asked another tuc tuc driver, who said we were close; straight ahead and turn left by the church. Well, we went straight - soon we found ourselves on a gravel road, narrower and steeper than ever, and that's when we thought: "this seems a little off!" All that was left to do was to turn the car around and go back....

Easier said than done, though!

Jill's car is BIG, road inhumanly steep and narrow!!!? To our left, we had a drive way going down to a house (this was steep in the other direction!) Jill tried to make her way around it, but we had to see ourselves defeated. There we were; stuck in a drive way - couldn't go neither ahead nor back. At this point, the couple living in the house came out to see, who was doing all that wheel spinning in their drive way. After gesturing our situation from a distance and apologising, the man living there came up to the car, offering to take the wheels, which we gladly accepted. Navil once again proved the genuine interest and hospitality that characterises the Sri Lankans, and before we knew it, we were sitting on their couch having several servings of their dessert! Just amazing really, not as much the dessert (eventhough that was nice too),as the whole experience itself! They drew up a map for us, so that we could find the hotel, but in the end they decided that we couldn't find it, and so their friend, Sri, offered to escort us there in his car :) Really not a lot to say, apart from fact that, I'm still amazed over the heartfelt help and interest shown by perfect strangers.

Our hotel, St. Andrews (http://www.jetwinghotels.com/jetwingstandrews/) is an old colonial retreat, and it really did feel like we were entering a different world. Very British and historical. It took a few GT's to bring us down after, finally, arriving there !

Early morning Saterday, we got up, had breakfast and drove of the Hakgala, which is a botanical garden outside N.E. Not park'ish as the one in Kandy. It is situated on a mountain side and you're really able break a sweat, while at the same time getting the most amazing view of mountains and again LOTS of GREEN!

Because it is the rainy season, the view wasn't as nice as it could have been, we were told. To me though, there wasn't anything to complain about - just to put in a nice understated term! It was still early when we left from there. So we we still had the rest of the day. We went back to N.E. and walked around a bit, not the most spectacular place, but I guess the city itself is not the reason for coming here. What makes the place so unique, is the surrounding nature and tea plantations. This really is a magnificent spectacle, though ! We descended the mountain at a slow pace, stopping every other minute to take yet another picture of the view and scenery. The further down we came, the more the temperature rose and with that, so too did the vegetation change. In N.W. pine trees were all around. I'm sure the temperature there was just around 10-12 degrees at night and in the morning.

To Sri Lankan's this is COLD, so everyone were wearing BIG leatherjackets or coats, long pants, beanies.... and a lot of them no shoes?!? I did feel cold, but not to the extent were I felt the need to put on THAT much clothes ;)

We stopped at the Rampoda falls, which was quite nice sight too - adding to the whole waterfall experience though, was the sweet and smiling down-syndrome woman, who just wanted to be in the picture !!!

We visited yet another city, which we, accidentally, had drving through the night before, before we drove to Kandy and then made it the rest of the way back to Colombo. Only after stopping at a road side joint to have dinner. THE spiciest fish-curry and cocnut sambol I've have so far. Good, but OMG it was hot!!!

I'm pretty sure that what we manage to do, see and experience in 28 hours falls under the category of getting the most out things :)

So, Sunday I woke up in my own bed, and really just felt like getting out - NOT in a car, because admittedly 12+ hours in a car is long time within such a short period! So, I put on my running shoes, packed a bag, and went out on, what turned out to be, a 17 kms walk around Colombo! I know my own 'hood' pretty well by now, but I still tend to loose my sense of direction somewhat, when I go to other parts of the city. Walking around helps to solve the puzzle though!

Today, I had another first. For lunch, I went to the celebrate the end of the Ramadan at the home of the Indonesian High Commissioner - all thanks to Michelle though. Because of her work and life here, she's able to show me places that I wouldn't ever be able to go on my own. I really do consider myself very lucky, to be able to get such a varied and diverse picture of Sri Lanka.