Time flies

Og pludseligt er der gået mere end to uger siden lakridsstrabadserne! Hvis ikke alverdens vejr var vendt på hovedet, skulle vi faktisk have monsoon for alle pengene i disse dage... Det regner da også, men ikke 'cats and dogs' og faktisk mest om natten, hvilket jo er meget belejligt, for så står man op til - omend ikke kølig morgenluft - så i hvert fald til morgenluft med duften af regn stadig hængende, og selvom jeg er midt i byen og traffiken hurtigt overdøver alting, så er der alligvel en helt anden duft om morgenen, når jeg sætter mig ind i Tuc'en. Det er en tur på knap 5 min, omkring klokken 8. Byen er ikke helt på det kaotiske kogepunkt den meget hurtigt når til, så det er faktisk en tur, man godt kan lære at sætte pris på.... Morgenduft af regn, nylavede roti's og røglse fra templet, der ligger lige nede af gaden fra hvor mit kontor ligger - på en god dag i hvert fald (det kunne også lyde på: busudstødning en masse og skrald endnu mer' en masse, men nu handler det jo om de gode ting, ik'!!)

For nok er det ik' monsoon for fuld udblæsning in real life, men de mørke skyer over mit hoved har nu været tydelige nok...Lidt tungt har det været..Hjemve og afsavn, frustrationer (støvlelands indspark heller ikke ligefrem en formildende faktor) og en deraf affødt kort lunte på job , tilsat en ordentlig omgang bekymring på vegnene af en meget kær veninde har lagt en dæmper på trope-lyksalighederne for en stund. Der skal jo også være plads til den slags, men som min søde svigermor skrev til mig den anden, så er det slut med Sri Lanka før jeg får set mig om, så det gælder bare om at nyde det, mens det varer! Der har bestemt også været både tid og overskud til gode ting. Forrige fredag var jeg til alletiders kocert på Barefoot for eksempel - og hvilken koncert!!! Herren med hatten er Mr. Boney Fields, der var her med sin kone på saxofon. Jeg har aldrig oplevet SÅ mange mennesker og så festlig en stemning på BF før. Grunden til koncerten var, at herren i den orange skjorte, Mr. Glen Terry, fyldte 50. Som toppen af kransekagen sang Jerome sit hjerte ud. De spillede over 4 omgange og for hver gang gav de par hundrede mennesker, der var fremmødt mere og mere slip under tropehimmelen. Meget meget god aften. Hele herligheden sluttede 0.30. Lidt tidligt kunne man mene, men det var der selvsagt en 'god' grund til det. Egenligt var der curfew allerede kl 23.00, men den holdt heldigvis ikke helt stik! Den gode grund til den tidligere curfew, var lokalvalget dagen efter. Det var en lørdag, og politikerne ønskede en ordentlig stemmeprocent..... Hvordan gør man det? Selvfølgelig ved at forbyde offentlig festivitas og ballade efter kl.23, så folk kan vågne friske, udhvilede og uden tømmermænd!!!!

Godt jeg ikke skulle stemme, for jeg kunne i hvertfald ikke gå fri for det sidste. Mine blev dog (relativt) hurtigt kureret med et besøg til Galle Face Hotel og deres meget dejlige saltvandspool i selskab med den meget søde Karin, der desværre drager mod Berlin allerede om to uger. ÆV! Men heldigvis er der jo ikke langt til Berlin fra Kbh, så mon ikke det kan blive til et gensyn på den anden side.

Endnu en uge passerede med arbejde, minus en fridag pga. Poya. Altid deligt med en fuldmåne på de her kanter :) I søndags tilbragte jeg en (lang) eftermiddag i selskab med søde mennesker på....ja....surprise surprise...Barefoot. En skøn familiefrokost med Dominic, Nazreen og nogle meget elskværdige familiemedlemmer fra australien, Habiba fra Egypten og hendes mand, der var på kort genvisit fra Indonesien, Stephen som i 20 år on-and-off har taget billeder i Sri Lanka - også af de ting, der ellers ikke rigtigt ser offentlighedens lys: jeg har været så heldig at får en af hans 'war stories' med mig hjem til Kbh. Ikke behaglig læsning. Sådan en søndag, kan man nyde længe: inspirerende og hjertevarmt selskab.

I dag er det fredag igen....Og der er GODE ting på programmet! Jeg er faktisk en helt igennem heldig kartoffel! Hvordan man blir' så heldig, er mig et under, men om ganske få timer sætter jeg sammen med Sebastian kursen mod lufthavnen, og derefter MALDIVERNE! Jeg har jo ikke haft fornøjelsen andet end min mellemlanding på min jomfrurejse -det syn står stadig krystalklart for mig, så det er ikke mærkeligt jeg glæder mig. Sebastian skal tage billeder af et resort for en ven, og da hans tur gælder for 2 personer, og Line stadig 'nyder livet' midt i orkanens øje i Tripoli, ja... så var han så utruligt generøs at spørge mig.  Øhhhh, ja tak!

Jeg har fået fri på mandag, så jeg kan ovenikøbet se frem til en lang weekend - og jeg glæder mig! Vejrudsigten ser godt nok ud til ikke helt at være med os, men tror faktisk, der skal mere til at slå skår i glæden for mig. Glæder mig til at stikke af fra Colombo for en stund, for det trænger jeg virkeligt til. Og jeg glæder mig til at snorkle, og jeg glæder mig til at være på en ø, der er så lille man kan svømme rundt om den, og jeg glæder mig til strand, og til fisk, og til palmer, og til bog, og til et lille eventyr på, for mig, ubetrådt land.

Lykken er...

At få overleveret et stk mangesidet dokument, hvorfra det fremgår, at der er et stk pakkepost til afhentnig på 'Foreign parcel post office'. YEAY - Lad mig komme afsted, tænkte damen, men mødte her udfording nummer 1; ud af de i alt 10 siders dokument, fremgik selve adressen for afhentning ikke rigtigt nogle steder... Jo sikkert så - hvis ens færdigheder også strakte sig til at læse singalesisk eller tamil - men udover, at det er enormt smukke skrifttegn, så får jeg ikke rigtigt mere ud af dem end som så. Udfodringen viste sig imidlertidigt som overvindelig; da mit noget kun skræntende helbred ikke lige frem ville få noget godt ud af Tuc tur af uvis længde, var Michelle så sød at låne en af deres biler og chauffør ud. Så afsted det gik tværs over byen... Forventningens glæde ville ingen ende ta'. Turen til første sal af 'posthuset' blev tilbagelagt med rekordfart, og jeg blev mødt af synet af... ja, som billederne viser en lang skranke og ikke forfærdeligt mange mennesker - men lad jer ikke narre; folk var der nok af, de sad bare på den anden side af skranken!
Tænkte lidt for mig selv; 'okay, det er til at oversku det her, snart er min pakke og jeg tilbage i min seng'.  Det var så omtrent her udfordring nummer 2 opstod, for nu kan man jo ikke bare sådan liiiiiiige få en lille pakke med sig hjem...sådan uden videre. Satellitskranken i midten af rummet var første delmål; her blev jeg bedt om at skrive midt navn, adr, pasnummer etc på 4 ud af de 10 sider, sammen med samme info fra afsender. Da det var gjort, afleverede jeg dem tilbage til skrankebossen, der bad mig om at sætte mig ned og vente, det gjorde jeg så - på stolen lige til højre for hans skranke. Få øjeblikke passerede før jeg fik at vide, at jeg sad på den forkerte stol, og blev vist 4 stole længere til højre. Fordi det er jo HELT logisk, at det netop var DÉN stol man venter på efter delmål ÉT.
Nå, så langt så godt, tænkte jeg så, og sendte ham et høfligt smil, som tak for, at han kunne vise den syge, hvide dame, hvor man sidder rigtigt på foreign parcel office!
Efter 10 minutter var der gevinst! Nummer 33 blev kaldt - og det var mig, havde jeg fået besked på, og det var jeg glad for, for der var nemlig ikke andre til afhentning end jeg selv, så jeg kunne godt ha' komme noget så eftertrykkeligt i tvivl om det nu også VAR mig, de kaldte på eller hvad!
Jeg ragte armene frem og ind under den lille åbning under glasset... kunne næsten røre den....NÆSTEN.
Alt godt kommer jo til den der venter; tid til udfordring nummer 3 (min personlige favorit). Jeg blev bedt om at rykke et par meter til venstre, og fandt nu mig selv i en 'ny' afdeling af skarnken, med 3 meget vigtige nye skrankemænd. Mand nr. 1 stod med min pakke i den ene hånd og en kniv i den anden - foran ham stod et sterilt, stålbord. Foran det endnu et bord med mand 2 og 3 siddende på hver sin side. Mand 1 ligger pakke på stålbord og hakker kniven ned i pakke - åbner pakke og fremtryller; 1 pose poletter, 1 pose salte fisk, 1 pose økologiske havregryn, 2 kærestebreve, 2 blade og en pose bland-selv-slik. Den måbende dame på den anden side af skranken, ved ikke rigtigt hvad der har ramt hende, men hun smiler meget ved synet at hendes kærestes omtanke og indsats!
Mand nummer 1 ÅBNER bland-selv posen og kigger ned i lakridshimlen. Mand nummer 2 og 3 har også rygende travlt: mand nummer 2 skriver indholdet ned og mand nummer 3 holder et godt øje med, at alt nu også sker HELT efter reglementet. Da kassen er tom, er det tid til spiontjekket!!! Mand nummer 1 ryster den åbentlyst TOMME kasse, for at være helt sikker på, at der ikke skulle ligge kemiske våben eller andet ureglementeret  gemt i det store tomme rum. Igen stikker den forventningsfulde dame armene ind, men ak, atter engang er det  tid til en udfordring. Nu skal der rykkes én afdeling ned af skranken igen - denne gang til 'clearance'. Her skal der igen skrives navn etc. Her ville han også gerne ha' fonøjelsen af mit pas igen, men som jeg først i processen måtte redegøre for, så er mit pas pt. hos myndighederne for at få et 'resident VISA', og jeg kunne kun fremtrylle vaccinekort (hvor pasnummer dog står højt og larmende på) samt kørekort anno 1998. Så skete der ellers noget - synes jo ellers lige at alting var gået så GLAT - men nu var der utilfredshed at spore!!! Jeg kunne så småt se pakke + indhold forsvinde langsomt, for før jeg vidste af det stod der 9 mand....JA 9 MÆND!!!.... omkring Hr. Clearance, der tilsyneladende betvivlede min identitet eller regelbrud i en sådan grad, at han jo nærmest ikke vidste, hvad han skulle stille op med sådan én som mig! Brok på Singalesisk i små 5 minutter....ingen øjenkontakt.... Suspense was killing me!! Men så skete det fra bunden af skranken blev der råbt 33 - og det var jo mig !!!!! Pakken havde i midlertidigt fundet vej til endnu en mand, der havde slået en snøre omkring den. 150 rps på disken til den forurettigede clerance mand, en kvittering i hånden, og så var målet nået!

Sådan skal den pakke afhentes!!!!!!!