Long distance love

Det er loerdag, tre dage til festivalen starter…Alt aander fred og idyl. Jeg har ikke tjekket min email, selvom min samvittighed fortaeller mig, at jeg burde goere det. Samtidig fortaeller jeg mig selv, at jeg igennem de sidste par maander til tider har….well…ikke er blevet overbebyrdet, og at den flaskehals som festival-teamet jo nok maa siges at befinde sig I pt. kunne vaere afhjulpet I ret stort omfang, hvis bare en eller anden havdet slaaet ordet ‘delegering’ og ‘arbejdsdeling’ op I ordbogen. Faktum er at alt er som det plejer, hvilket jo ogsaa har sin charme og samme omfang tryghed. Men det er altsaa paa onsdag det gaar loes, og om en uge ved denne tide er det naesten overstaet igen – soendag naermere betegnet. Tiden er gaaet, som den har tendens til I retrospekt, meget hurtigt.

Jeg har forsoemt skriveriet her – ikke med min gode vilje, men fordi min ellers saa trofaste baerbare valgte at braende helt sammen for nogle uger siden. Thusitha som arbejder for infotechs og holder til lige under lejligheden – altsaa naar han er paa jobik’ – proevde ellers ihaerdigt med foerstehjaelp, som da ogsaa hjalp for en kort bemaerkning, men slutteligt slet ikke! Nu sidder jeg med en meget lille sag paa skoedet…. (Asus, Daniel!!!) Som indtil videre fungerer upaaklageligt (omend den ikke har AE, OE og AA). Saa nu er jeg altsaa tilbage online, og haaber at kunne berette lidt fra troperne igen.



Jeg sidder paa min lille terasse paa foerste sal, omgivet af alle Nirmala’s (Michelle’s meget soede maid) groenne planter. Nirmala og jeg deler passionen groenne prydgenstande – isaer dem med blomster og dem har vi nogle stykker af. Men her sidder jeg,med de sidste varme eftermiddagssolstraaler I ansigtet, en dejlig duft af roegelse og en svag lyd af genboens hindu-hits paa anlaegget. Svaert ikke at holde af. Loerdage er dejlige uanset hvor man er, men I min vernden blir de bestemt ikke daarligere af at tilbringe dem med udsigt udover det indiske ocean til ene side og synet af kolonitidshotellet ‘Galle Face’ og dets skoenne saltvandspool. Jeg havde for vane at skifte lidt imellem Colombo’s udbud af pools, men denne her gang har jeg fundet mig et stamsted. Jeg har saagar faaet saa godt som en stam solseng: foerste parket til havet og ingen naboer til den ene side. Jo jo, det fungerer skam. Idag havde jeg kager med til de to pool-mestre… Et par hyggelige midaldrende herrer, der altid er meget soede ved mig. Kagerne faldt selvsagt I smag: INGEN singaleser med respect for sig selv, holder ikke af kager fra ‘Green Cabin’!


Der er jo sket lidt af hvert siden sidst… Bla. Den foeromtalte smuttur til Maldiverne. Det var en dejlig oplevelse, jeg er ekstremt glad for at have faaet med. Tror det der gjorde aller stoerst indtryk paa mig var den verden jeg moedte under havets overflade. Jeg har snorklet foer, men jeg har ALDRIG oplevet noget lignende! Det var fuldstaendigt fantastisk: koralhaver, rev, hajer, og fisk I ALLE regnbuensfarver, stoerrelser og former. Helt vildt fantastisk var det. Og bountyland for alle pengene, obviously.


Livet I Colombo har gaaet sin vante gang med alt hvad det indebaerer. Job har vaeret helt okay. Mine opstartsproblemer med Berlusconi har taget en anden form, og vi hygger os saagar lidt I ny og nae. Meget kan man sige om ham, men jeg har virkeligt respect for hans indsats. Arbejdsforholdene er jo ikke kun en proevelse for mig, men han klarer det rimeligt 'calm og collected' til trods for, at jeg ved han har lyst til at banke hovedet ind I vaeggen fra tid til anden. Det blir fedt, naar det rent faktisk skal eksekveres! Jeg glaeder mig faktisk ogsaa til snart at moede alle de mennesker jeg efterhaanden har korresponderet med I de sidste par mdr. Der er nogle kendte ansigter, men primaert nye. Programmet minder meget om de sidste to aar’s, men med forbedringer his tog pist. Jeg haaber at kunne deltage I et par af de lidt tunge dag-events, med masser af diskussionner etc, men tror tiden maa vise, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg ved jo, at det blir noget med at droene rundt og slukke – forhabentligt kun smaa – braende.
(for de nysgerrige: http://www.srilankadesignfestival.com/ ) 

Udover job har Barefoot ogsaa haft besoeg af mig. Det er og blir bare der, jeg hygger mig. Ikke kun jeg, for det er bare saadan et sted, hvor folk hard et dejligt – og vender tilbage til. Det betyder jo ogsaa at der far tid til anden dukker ansigter op fra sidste aar, eller aaret foer… Lidt en sjov foelelse faktisk… 3. aar I Sri Lanka. Jeg sad og talte med et par I sidste uge….nae, ugen foer var det vist…. der var paa kort visit fra hhv. Singapore og London (talk about long distance, og saa har de gjort det I 4 aar! Yieks!). Riza sagde til mig, at det var som om at mit forhold til SL havde aendret sig…. Den kom jeg til at tygge lidt paa. Han havde ret. Det har det: ‘The honeymoon is over’ blev vi enige om. Jeg elsker det ikke mindre, men de sure sokker og de daarlige vaner er noget kun mere synlige for mig end de har vaeret. Samtidigt betyder 'the familiarity' jo ogsaa, at andre ting og mennesker kommer lidt mere under huden paa mig end tidligere. Der er meget at holde af i SL ingen tvivl om det. Men snart venter DK, og SL og jeg skal igen have et long distance forhold. Jeg tvivler paa at vores kaerlighed blir mindre, hvis jeg skal vaere helt aerlig. Men jeg toer ikke rigtigt gaette paa hvordan, hvornaar eller om, vi skal genoptage vores affaere…

Men hvor er jeg bare klar til at det er Sri Lanka, der skal have predikatet ‘long distance’ og ikke laengere jeg og ham som til stadighed savner helt uhoert. Vi har taget vores ‘long distance’ toern. I den grad. Det har holdt haardt: dage hvor jeg simpelthen ikke kunne fatte, at der var SAA laenge til gensyn, og hvor alt bare var pakket ind I OEV af bare afsavn og laengsel! Men ‘the reunion’ er taettere paa end nogen sinde! Faktisk kan vi nu taelle ned fra 1 mdr! Om en mdr ved den her tid, sidder Hr. Arent Hvam paa fliveren mod Colombo, mig, og en mdrs trope-kaerligheds-juleferie. Are we excited? Just at tad!!!










PS: Vi skal nok komme hjem.

PPS: Jer har siddet her saa laenge at himmlen nu er helt selvlysende orange af solnedgang. Det maa vaere tid til at skynde mig at trykke paa send, og droene de 100 meter jeg har ned til havet og se den up-close!